OAISmodellen

OAIS-modellen, eller Open Archival Information System-referencemodellen, er et rammeverk for langsiktig digital bevaring og formidling. Den giver et fælles sprog og en struktur til at beskrive arkivets funktioner, informationstyper og processer mellem producenter, arkiv og brugere. OAIS blev udviklet af CCSDS og er fastlagt som ISO 14721:2012, med senere revisioner. Den anvendes bredt i biblioteker, arkiver og museer til at planlægge og drive digitale bevaringssystemer.

Modellen beskriver arkivet gennem seks funktionelle enheder: Ingest (indsamling, validering og overførsel af objekter, typisk som Submission Information Package SIP), Arkivlagring (Archival Storage), Data Management, Preservation Planning, Administration og Access (formidling af Dissemination Information Packages DIP til den udpegede community). OAIS definerer også, hvordan Information Packages flyder mellem disse funktioner og hvordan de bevares og tilgås over tid.

Et Information Package består af indhold og tilhørende metadata. SIP er det, der kommer ind i arkivet; AIP er den bevaringsversion, og DIP er den version, der leveres til brugeren. OAIS beskriver også Packaging og Representation Information for at sikre, at informationen kan forstås og anvendes over lange tidsrum.

Et centralt begreb i OAIS er Designated Community (udpeget samfund): den målgruppe, arkivet antages at kunne forstå bevaringsinformationen ved hjælp af Representation Information. Bevaringsbeskrivelsesinformation (Preservation Description Information, PDI) består af Provenance (oprindelse og senere ændringer), Context (sammenhæng), Reference (henvisninger) og Fixity (integritet). PDI og RI arbejder sammen for at opretholde forståelse og integritet over tid.

OAIS har haft stor indflydelse på digital bevaring og arkivpraksis og bruges som fundament for internationale standardiseringer og arkivsystemer.