Mineralindholdet

Mineralindholdet betegner den samlede mængde af mineraler i et stof, typisk de essentielle uorganiske elementer, som kroppen eller planter har brug for. I ernæring og fødevarevidenskab er mineralindholdet en vigtig indikator for næringsværdi og kan påvirke smag, farve og holdbarhed. Indholdet oplyses normalt i milligram per 100 gram for faste fødevarer eller i milligram per liter for drikkevarer.

Målemetoderne omfatter kemiske analyser som atomemissionsspektrometri (AAS), induktivt koblet plasma-spektrometri (ICP-OES/ICP-MS) og røntgenfluorescens (XRF). For drikkevand og mad opgøres de dominerende mineraler ofte som calcium, magnesium, natrium, kalium samt klorid, sulfat og carbonat, hvor totalt opløst stof (TDS) bruges som en generel indikator i vandkvalitet.

Mineralindholdet i fødevarer og drikkevarer varierer med flere faktorer, herunder jordbundens sammensætning, klima, afgrødevarianter, dyrknings- og høstforhold samt forarbejdning og tilberedning. Kogning og udvaskning kan reducere visse mineraler, mens minimal forarbejdning typisk bevarer dem bedre. Bioavailability, altså hvor godt mineralerne optages af kroppen, påvirkes også af kosten; fytater og oxalater i visse fødevarer kan nedsætte optagelsen af nogle mineraler.

Sundhedsmæssigt er mange mineraler essentielle, såsom calcium, jern, magnesium, kalium, zink, jod og selen. Det anbefales at spise en varieret kost for at sikre tilstrækkeligt indtag, og i kosten kan mineralindhold og tilskud vurderes gennem ernæringsetiketter og_referenceindtag for at understøtte folkehelse.