Metalsporingssystemer

Metalsporingssystemer er tekniske løsninger til at påvise metalgenstande, som er skjulte i miljøer eller konstruktioner. De findes i mange sektorer, herunder sikkerhed ved offentlige steder, arkæologi, byggeri og industri, samt i privat interesse som skattejagt og feltundersøgelser. Systemerne beskrives ofte som metal- eller metaldetektorer og varierer i størrelse og følsomhed.

Princippet bygger på elektromagnetisme. En spole fungerer som sender og producerer et elektromagnetisk felt. Når en metalgenstand kommer i feltet, induceres strømme i metallet og afgiver et sekundært felt, som detektoren opfanger. Behandlingsenheden analyserer signalet og giver en lyd eller et visuelt mål-id samt information om retning og omtrent dybde. De to dominerende teknologier er VLF og pulse-induction (PI); VLF giver god discrimination og lavere støj, PI er ofte mere robust over længere dybder og i mineraliseret jord.

Typer af enheder omfatter håndholdte detektorer, der bæres i hånden, pin-pointers til præcis placering, og walk-through-detektorer til menneskelig screening. Industrielle og arkæologiske applikationer anvender ofte specialudstyr integreret i bore- eller jordskanner, båndsystemer eller håndholdte instrumenter med avancerede discriminationsegenskaber og dataopsamling.

Anvendelser spænder over sikkerhed ved lufthavne og events, kriminal- og efterforskningsarbejde, udgravninger og arkæologiske studier samt byggeri, hvor man lokalisere skjulte metalrør, armeringsjern og konstruktionsdele. Nogle løsninger kombineres med GIS og automatiske varslingssystemer for dokumentation og kortlægning.

Begrænsninger inkluderer dybdebegrænsninger, særligt i mineraliseret jord eller sand, samt risiko for falske positiver ved metalbarrierer eller støj. Effektiv brug kræver korrekt indstilling af følsomhed, discrimination og jordkompensering, samt vedligeholdelse af udstyr og overholdelse af relevante standarder og sikkerhedsprocedurer.