Markedsfejl

Markedsfejl er en betegnelse i mikroøkonomi for situationer, hvor frie markeder ikke leverer en effektiv allokering af ressourcer. I en teoretisk fuld konkurrence ville prisen afspejle både marginale omkostninger og marginal nytte, hvilket fører til Pareto-optimalitet. Når markeder ikke gør det, opstår markedsfejl og samfundsøkonomiske tab.

Årsager til markedsfejl inkluderer: offentlige goder, der er ikke-rivaliserende og ikke-ekskuderbare, hvilket fører til underproduktion i det private marked; eksterne effekter, hvor handlinger påvirker tredjeparter uden at omkostninger eller fordele afspejles i prisen (negative eksternaliteter som forurening, positive som uddannelse eller vaccination); informationsasymmetri, hvor den ene side har mere eller bedre information end den anden (adverse selection og moral hazard); markedsmagt, især monopoler og oligopoler, der kan sætte priserne over det sociale optimum; og høje transaktionsomkostninger eller manglende koordinering, som forhindrer frivillige aftaler.

Eksempler på markedsfejl omfatter forurening og andre negative eksterne effekter, underudnyttelse af offentlige goder som ren national forsvar eller offentlig belysning, samt underudvikling af varer med positive eksterne effekter som vaccination eller uddannelse. Informationsproblemer kan føre til dårlige forsikrings- eller lånevilkår, mens markedsmagt kan producere ineffektive priser og mængder.

Løsninger bygger ofte på offentlige indgreb eller regulering, økonomiske incitamenter og design af markeder. Dette kan omfatte finansiering og levering af offentlige goder, afgifter eller subsidier ved eksterne omkostninger eller fordele, regler og standarder for at reducere negative effekter, og mekanismer som ejendomsrettigheder og kontraktlige incitamenter (Coase-teoremet) hvis transaktionsomkostningerne er lave. Desuden kan informationskrav og gennemsigtighed øge markedets effektivitet. Det skal bemærkes, at offentlige indgreb også kan have faldgruber ved såkaldt government failure.