Luftopsamling

Luftopsamling er en metode til at indsamle luftprøver med henblik på at fastlægge koncentrationer af forurenende stoffer i arbejdsmiljøer, miljømonitorering og indendørs luftkvalitet. Prøverne bruges til risikovurdering, overholdelse af regler og forskning.

Der findes aktive og passive opsamlingsmetoder. Ved aktiv luftopsamling drives luft gennem et optagemedium ved hjælp af en pumpe, typisk et filter til partikler, et sorbentmedium eller en væske til gasser. Passiv opsamling bygger på diffusion og kræver ikke pumpe; den anvendes ofte til længere tidsrum og til indendørs eller miljøovervågning.

Analyserne udføres i speciallaboratorier. Partikler vurderes gravimetrisk ved forskellen i vægt på før- og efterprøve filtre. Gasser og VOC'er måles normalt ved analytiske teknikker som GC-MS, HPLC eller korresponderende elektro-kemiske metoder efter opkoncentrering i sorbenter eller opløsninger. Nogle systemer anvender realtids-sensorer til overvågning.

Planlægning af prøvetagning kræver repræsentativitet, herunder placering i åndedrætszone, varighed og samlede volumen, samt kalibrering af pumper og flowmåling. QA/QC-programmer omfatter feltblanke, duplikater og kæde af ejerskab. Resultaterne rapporteres som koncentrationer i luft, f.eks. µg/m3 eller mg/m3, og kan suppleres med optegnelser om tidsbrug og miljøforhold.

Anvendelserne inkluderer arbejdsmiljøvurderinger, miljøovervågning og indendørs luftkvalitet. Begrænsningerne omfatter temporal og spatial variabilitet, stofbinding og prøvehåndtering. Standarder og vejledninger findes i ISO 16000-serien for indendørs luftkvalitet samt nationale og internationale metoder (f.eks. NIOSH, EN). Sikkerhedsaspekter omfatter korrekt håndtering af prøver og kemikalier samt personligt værnemiddel.