Ledbåndsskade

Ledbåndsskade er skader på et eller flere ledbånd, de stærke fibre som stabiliserer et led. Ledbåndsskader opstår typisk ved vrid eller pludselig belastning og forekommer hyppigst i anklen, knæet, håndleddet og tommelfingerens grundled.

Symptomerne varierer efter skadegrad, men typiske tegn er smerte ved bevægelse, hævelse, ømhed langs ledet, nedsat bevægelighed og i nogle tilfælde en fornemmelse af ustabilitet i leddet.

Ledbåndsskader klassificeres ofte i tre grader. Grad I er en mild overstrækning uden betydelig ustabilitet. Grad II er en moderat delvis ruptur med delvis ustabilitet. Grad III er en fuldstændig ruptur med tydelig ustabilitet.

Ved mistanke om ledbåndsskade foretages en klinisk vurdering af bevægelighed, smertegrænser og stabilitet. Røntgen kan udelukke knoglefrakturer. MR er ofte mest informativ til vurdering af ledbåndets integritet, mens ultralyd kan bruges ved skader i overfladiske ledbånd.

Behandling: Akut behandling følger RICE: hvile, is, kompression, elevation. Immobilisering med skinne eller bandage i de milde tilfælde; gradvis belastning og genoptræning med fysioterapi for styrke og proprioception. NSAID kan anvendes til smertehåndtering. I svære tilfælde eller ved vedvarende ustabilitet kan kirurgisk reparation eller rekonstruktion være nødvendig.

Prognose og forebyggelse: Helingstiden varierer med skadegrad: Grad I typisk få dage til et par uger, Grad II flere uger til cirka 2-3 måneder, Grad III ofte måneder og risiko for tilbagefald. Forebyggelse omfatter korrekt opvarmning, styrketræning, balance- og proprioceptionstræning, samt passende beskyttelse i udsatte idrætsgrene.