Købssammensætning

Købssammensætning refererer til fordelingen af et forbrugers eller en husstands samlede køb på forskellige varekategorier inden for en bestemt periode. Begrebet afspejler, hvordan præferencer, indkomst, prissætning og udefrakkommende faktorer som tilbud, sæson og tilgængelighed påvirker, hvilke produkter der købes, og i hvilken mængde. Købssammensætningen kan analyseres på tværs af enkeltpersoner, husholdninger eller markedssegmenter og er centralt i forbrugeradfærdslitteraturen og detailanalyse.

Måling og data: Den typiske måling er andelen af udgifter eller købsvolumen til hver kategori, udtrykt som udgiftsandel eller mængdeandel. Data kan komme fra paneldata, kassadata fra detailhandlere eller spørgeskemaundersøgelser. Longitudinelle data muliggør analyse af ændringer i sammensætningen over tid og ved pris- eller indkomstændringer, hvilket afspejler substitutionseffekter og ændringer i købsadfærd.

Faktorer: Indkomstniveau, prisniveau og priselasticitet, livssituation (familie størrelse, alder), præferencer og vaner samt markedsaktiviteter som reklame og tilbud påvirker købssammensætningen. Sammenhængene kan ændre sig ved ændringer i udbud, tilgængelighed og sociale trends, hvilket gør sammensætningen dynamisk.

Anvendelser og betydning: Analysen bruges i markedsanalyse, sortimentsplanlægning og pris- og markedsmix-optimering, samt til segmentering af kunder baseret på købsmønstre og til forecast af efterspørgsel og lagerbehov. Begrænsninger omfatter dataens representativitet, at observationer ikke fuldt ud fanger individuelle præferencer, og at sammensætningen kan ændre sig hurtigt ved markedsskift.