Kredsløbene

Kredsløbene refererer til organismens transportsystemer, som flytter blod, lymfe og andre væsker gennem kroppen. De muliggør ilt- og næringslevering til celler, transport af affaldsprodukter til udskillelse og understøtter immunforsvar samt temperaturregulering. Hos vertebrater er kredsløbene primært opdelt i det kardiovaskulære system og det lymfatiske system.

Det kardiovaskulære system omfatter hjertet og et netværk af blodkar. Hos mennesker er det et lukket, dobbelt kredsløb: det pulmonale kredsløb fører blod til lungerne for iltning, og det systemiske kredsløb fører iltet blod ud til kroppens væv og tilbage. Hjertet består af fire kamre (to forkamre og to hjertekamre) og drives af elektrisk aktivitet, der styrer rytme og kraft. Store blodkar inkluderer aorta, vener, arterier og kapillærer, som udgør en tæt, funktionel kredsløbsbane.

Det lymfatiske kredsløb opsamler væske mellem cellerne og immunceller via lymfesystemet, transporterer fedt fra tarmen og returnerer væske til venesystemet. Lymfeknuder og milten spiller vigtige roller i immunforsvaret og i filtrering af affald.

Kredsløbene reguleres af det autonome nervesystem, hormoner og lokale mekanismer, der påvirker hjertefrekvens, kontraktilitet og blodtryk. Forstyrrelser som hypertension, åreforkalkning eller hjertesvigt kan påvirke kredsløbets funktion og medføre væskeophobning og organsvigt.

På tværs af arter er kredsløbsopbygningen forskellig: mange dyr har åbent kredsløb eller ufuldstændigt lukkede systemer; fugle og pattedyr har et firekammeret hjerte og to separate kredsløb.

Historisk spillede opdagelsen af cirkulationen ved William Harvey i 1628 en grundlæggende rolle for forståelsen af fysiologi og medicin.

---