Kreditfacilitet

Et kreditfacilitet er en form for låneaftale mellem en långiver, ofte en bank, og en låntager, der giver adgang til en pulje af midler op til en fastsat grænse over en bestemt periode. Låntageren kan trække, tilbagebetale og eventuelt igen trække midlerne inden for rammerne af aftalen. Renter opkræves normalt kun af de trukne beløb, og der kan påløbe gebyrer for ikke udnyttede dele af faciliteten.

Kreditfaciliteter inddeles ofte i forskellige typer, herunder revolverende kreditfaciliteter, termfaciliteter og kontokredit/overtræk. Der kan også være specifikke faciliteter som arbejdskapitalfaciliteter, bridge-lån, eller kompetente stående kreditfaciliteter som sikrede eller usikrede. Typiske vilkår omfatter maksimal kreditgrænse, løbetid, rentemarginal og gebyrer, sikkerhed, vilkår om finansielle nøgletal og covenants samt betingelser for udbetaling og udnyttelse.

Sådan fungerer det i praksis: Låntageren trækker på faciliteten efter behov og betaler kun renter af de faktisk trukne beløb. Samtidig kan der være et løbende arrangementsgebyr og en fast eller variabel rente baseret på en referenceprocent. Ved tilbagebetaling bliver rummet i kreditfaciliteten igen tilgængeligt til senere trækninger uden at skulle gennemgå en ny låneproces.

Kreditfaciliteter anvendes primært af virksomheder til at håndtere likviditet, sæsonudsving i arbejdskapital, refinansiering eller midlertidig kapitaladgang. Risiko for långiveren omfatter kreditrisiko og likviditetsrisiko samt behov for løbende overvågning og rapportering, mens regulering ofte omfatter krav til kapital, rapportering og overholdelse af covenants og andre betingelser i facility agreementet.