Kostregistrering

Kostregistrering er en metode til systematisk registrering af en persons fødeindtag over en aftalt periode med det formål at estimere energiforbrug og indtaget næringsstoffer. Den anvendes primært i ernæringsforskning og klinisk diætetik for at få indsigt i kosten og dens relation til sundhed, vægt og sygdomme.

Metoder og dataindsamling foregår typisk ved, at deltageren noterer alt herved indtaget mad og drikke, inklusive tilberedningsmetode og portioner. Portionstørrelser kan fastsættes ved vejning, måleudstyr eller ved estimering ud fra standardportioner. Data indtastes ofte i et ernæringsberegningssystem, som beregner energi, makro- og mikronæringsstoffer. Digitale værktøjer og mobilapps er i udbredt brug og kan understøtte billedregistrering eller automatiske portionberegninger.

Der findes forskellige variationer af kostregistrering: en løbende kostdagbog, hvor indtaget registreres løbende over flere dage; en 24-timers registrering, hvor en forsker gennemgår den tidligere døgns indtag; og længerevarende kostregistrering i forskningsprojekter til detaljeret kostanalyse.

Fordele ved kostregistrering inkluderer detaljeret information om faktisk kostindtag og mulighed for at analysere kostkvalitet og mønstre over tid. Begrænsningerne omfatter afhængighed af deltagers præcision, tidskrævende dataindsamling og potentielt fejl i portioner eller tilberedningsmetoder. Metoden kan suppleres med biomarkører eller doubly labeled water for validering i forskningssammenhæng.

Anvendelsesområder omfatter ernæringsforskning, klinisk diætetik, folkesundhedsovervågning og evaluering af diætinterventioner. Kostregistrering giver dermed et praktisk grundlag for at forstå og forbedre kostvaner hos individer og grupper.