Kolonidannelsestester

Kolonidannelsestester, også kendt som clonogenic assays, er in vitro-eksperimenter, der vurderer en enkelt celles evne til at danne en koloni og dermed dens reproduktive levedygtighed over tid. En koloni består normalt af mindst 50 celler og repræsenterer overlevende, reproduktionsevne celler efter en given behandling. Formålet er at måle klonogen overlevelse i cellepopulationer efter for eksempel stråling, kemoterapi eller andre miljøpåvirkninger og dermed evaluere behandlingseffekten på langvarig cellevækst.

Procedure og måling foregår typisk ved at sprede en lavt antal celler og lade dem vokse i flere dage til uger. Efter incubationen fremvises koloniantal og koloni-størrelse, hvorefter kolonerne koordineres ved farvning og optælling. Plating efficiency (PE) beregnes som antal dannede kolonner delte med antal såede celler i en ubehandlet kontrol. Surviving fraction (SF) efter en behandling beregnes som antallet af dannede kolonner efter behandlingen divideret med (antal såede celler × PE). Disse værdier bruges til at lave overlevelseskurver og til modellering af celletilvækst under forskellige doser af stråling eller kemikalier.

Varianter og anvendelser inkluderer clonogenict assay for adherente og suspensioncellelinjer samt koloniassay i mindre skala eller i forskellige kulturforhold. Assayet anvendes bredt inden for onkologi og radibiologi til vurdering af stråle- og lægemiddelfølsomhed hos cellelinjer samt til forsknings- og udviklingsformål i terapeutiske strategier.

Begrænsninger omfatter behovet for længere inkubation, mulig afhængighed af celletype og kulturbetingelser, subjektiv tælling og lav gennemløb. Ikke alle celler danner koloner tydeligt, hvilket kan påvirke fortolkningen af resultaterne.