Investeringsfond

Et investeringsfond er en kollektiv investeringsordning, hvor mange investorer samler deres midler og placerer dem i en portefølje af værdipapirer eller andre aktiver. Porteføljen forvaltes af en professionel fondforvalter i overensstemmelse med fondens investeringsmål og regler. Ejerskabet sker gennem andele i fonden, og afkast og risiko fordeles i forhold til den enkelte investors andel.

Typiske typer inkluderer åbne investeringsfonde (open-ended), lukkede investeringsfonde og børshandlede fonde som ETF’er. Open-ended fonde indløses og nytegnes ud fra net asset value (NAV), mens lukkede fonde har begrænset antal andele. ETF’er handles på børser og følger ofte et indeks. Fonde kan være aktie-, rentes- eller blandede og kan have specifikke temaer eller geografiske fokus.

Fonden opererer efter en investeringsbeskrivelse (prospekt) og en investeringspolitik, som fastlægger risikoprofil, tilladte aktiver og begrænsninger. Risikostyring, tilsyn og gennemsigtighed er centrale elementer, og regulering kan omfatte krav til depotmand, bogføring og regelmæssige rapporter til investorer og myndigheder.

Omkostningerne ved investering i fonden omfatter forvaltningshonorar, omkostninger målt som en årlig omkostningsprocent (expense ratio), og i nogle tilfælde præstationshonorar. Handelsomkostninger, distributionsgebyrer og skat kan også påvirke afkastet. Likviditet varierer mellem fondstyper og struktur.

Fordele ved investeringsfonde er professionel forvaltning, diversificering og enkel adgang til en bred portefølje. Ulemperne inkluderer omkostninger og risiko for under- eller outperformance i forhold til benchmarks. Valget af fond bør baseres på investeringsmål, tidshorisont og risikotolerance samt den regulatoriske ramme i investorens land.