Inputomkostningerne

Inputomkostningerne refererer til omkostningerne ved de inputs, der anvendes i produktionen af varer og tjenesteydelser. Inputs omfatter råmaterialer, energi, arbejdskraft, maskiner og kapitalydelser samt serviceydelser og licenser. I kort sigt kan nogle input være faste, mens andre er variable, hvilket giver en omkostningsstruktur, der ændrer sig med outputniveauet.

I økonomiske modeller påvirker prisniveauet på disse inputs virksomheders beslutninger omkring produktion og prissætning. I regnskabet opdeles omkostningerne ofte i direkte omkostninger, som kan henføres til specifikke produkter (f.eks. råmaterialer og direkte løn), og indirekte omkostninger eller overhead, som ikke kan henføres direkte. Derudover adskilles inputomkostningerne ofte i faste og variable omkostninger og i marginalomkostninger, afhængigt af hvordan output ændres.

Faktorer, der driver inputomkostningerne, inkluderer prisniveauer på råmaterialer og energi, lønninger, valuta og transport, samt politiske tiltag som tariffer og told. Teknologiske forbedringer og effektivisering kan reducere inputforbruget og dermed omkostningerne pr. enhed produktion.

Anvendelserne af viden om inputomkostningerne omfatter beslutninger om produktvalg, outsourcing og investeringer i automation samt indkøbspolitikker. På makroøkonomisk niveau bidrager ændringer i inputomkostninger til inflation og konkurrenceevne i en økonomi.