Immunmiljøet

Immunmiljøet omtager de immunsystemets aktivitet i en given væv- eller organspecifik kontekst. Det omfatter både de innate immunceller som makrofager, dendritiske celler og neutrofiler samt adaptive celler som T- og B-lymfocytter. Det består også af stromale celler som fibroblaster, endotelceller og epithelceller samt en række signalstoffer som cytokiner, kemokiner og komplement. Immunsystemets celler kommunikerer gennem celle-til-celle kontakt og sekretoriske signaler og danner et netværk, der bestemmer, om et væv befinder sig i hvile, under betændelsestilstand eller i helings- og reparationsfaser.

Immunsmiljøet varierer betydeligt mellem forskellige væv og organer og påvirkes af faktorer som mikrobiota, kost, alder og infektioner. Den lokale sammensætning af celler giver et karakteristisk immunmiljø, der kan fremme overvågning og tolerance eller føre til vedvarende inflammation. I tumormiljøet kaldes dette ofte tumormiljøets immunsammensætning, som kan være immunhæmmende eller immunstimulerende og dermed påvirke sygdomsprogression og behandling.

Regulering af immunmiljøet er kompleks og påvirkes af kommunikation mellem celler, vævsspecifikke faktorer og systemiske signaler. Aldring, ernæring, medicin og infektioner kan ændre immunmiljøet, hvilket påvirker både modstand mod infektioner og risiko for autoimmune sygdomme. Klinisk spiller forståelsen af immunmiljøet en rolle i diagnosticering og prognose samt i udviklingen af immunterapier, vaccinationer og antiinflammatoriske behandlinger.

Metoder til undersøgelse inkluderer flowcytometri, single-cell sekventering, multiplex immunohistokemi og billedanalyse af vævet. Viden om immunmiljøet understøtter tilpasset behandling og bedre forståelse af sygdomsforløb.