Håndhygiene

Håndhygiene er praksis for at fjerne eller dræbe mikroorganismer på hænderne og dermed reducere risikoen for at sprede infektioner. Den gælder både i sundhedssektoren, på arbejdspladsen og i privatlivet. Håndhygiene kan forhindre udbrud af sygdomme som gastroenteritter og luftvejsinfektioner og er særligt vigtig i behandling og pleje af patienter.

Der findes to hovedmetoder: sæbe og vand og alkoholbaseret håndsprit. Håndvask med sæbe og vand anbefales når hænder er synligt snavede eller kontaminerede med blod eller kropsvæsker, eller efter brug af toilet. Alkoholbaseret håndsprit (typisk 60–70% alkohol) er effektivt mod mange mikroorganismer og hurtigt at bruge i daglige situationer, men virker ikke mod alle sporer (f.eks. Clostridioides difficile) og bør ikke erstatte håndvask når hænderne er snavsede.

Teknikken kræver grundig gnidning i alle håndens områder: mellem fingrene, bagsider, tommelfingre, negle og rundt om håndled. Hænderne skal tørre helt, efter at spritten er fordelt.

Specifikke retningslinjer i sundhedssektoren beskriver fem nøglemomenter for håndhygiejne: før kontakt med patient, før aseptiske procedurer, efter kontakt med kropsvæsker, efter kontakt med patient og efter kontakt med patientens omgivelser. I andre sammenhænge bør håndhygiejne også praktiseres, og brug af handsker supplerer men erstatter ikke håndhygiejne. Hudpleje med fugtighedscreme kan hjælpe med at opretholde hudens barriere og mindske irritationen ved gentagen vask.