Hjerteinsufficiens

Hjerteinsufficiens er en tilstand, hvor hjertet ikke pumper nok blod til at dække kroppens behov, eller kun gør det ved at øge trykket i lunge- eller kroppens kredsløb. Tilstanden kan være venstresidig, højresidig eller både venstre og højre side afficeret. Venstresidig hjerteinsufficiens fører ofte til åndenød og lungeophobning, mens højresidig insufficiens ofte giver hævede ben og mavehulelementer. Mange patienter har en kombination af begge.

Årsagerne til hjerteinsufficiens er mange og inkluderer koronar hjertesygdom og tidligere hjerteinfarkt, langvarig hypertension, kardiomyopatier, valvulære sygdomme, arytmier og medfødt hjertesygdom. Andre bidragende forhold er alkoholmisbrug, infektions-sygdomme i hjertet og visse kemoterapier. Tilstanden udvikler sig ofte som følge af en kombination af metalliske ændringer i hjertemuskulaturen og neurohormonel aktivering, som fører til nedsat pumpemæssig funktion og forhøjet kammertryk.

Diagnosen stilles ud fra symptomer, lægefaglige tegn og supplerende undersøgelser. Blodprøver måler blandt andet BNP eller NT-proBNP, som ofte er forhøjede ved hjerteinsufficiens. Øvrige undersøgelser inkluderer elektrokardiografi, ekkokardiografi og røntgen af thorax. Behandlingen sigter mod at lindre symptomer, forbedre overlevelse og behandle underliggende årsager. Den omfatter livsstilsændringer, diæt og væskestyring samt medicin som ACE-hæmmere eller ARB, beta-blokkere, mineralocorticoid-receptor-antagonister, diuretika og særlige medicinske tiltag som SGLT2-hæmmere ved visse patientgrupper. Nogle patienter har gavn af enhedsterapi som pacemaker eller ICD, CRT eller i svære tilfælde LVAD eller hjertetransplantation. Behandling kræver regelmæssig opfølgning og individuel tilpasning.

Prognosen varierer efter årsag, funktion og behandling, men hjerteinsufficiens er en kronisk tilstand, der ofte kræver langvarig behandling og livsstilsstøtte.