ACEhæmmere

ACE-hæmmere er en gruppe lægemidler, der hæmmer angiotensin-konverterende enzym (ACE). Ved at nedsætte omsætningen af angiotensin I til angiotensin II fører det til vasodilatation, nedsat aldosteronsekretion og dermed reduceret natrium- og vandretention. Resultatet er sænket blodtryk og mindre væskeophobning, hvilket gør ACE-hæmmere velegnede til behandling af flere hjerte-karsygdomme.

Indikationer omfatter essentiel hypertension, kronisk hjertesvigt med nedsat venstre ventrikelfunktion, forebyggelse af kardiovaskulære hændelser efter myokardieinfarkt samt diabetisk nefropati og proteinuri. Behandlingens fokus er blodtryksnedsættelse, beskyttelse af nyrefunktion og reduktion af kardiovaskulære risici.

De mest anvendte ACE-hæmmere inkluderer lisinopril, enalapril, ramipril, captopril, perindopril, quinapril og benazepril. Mange ACE-hæmmere er prodrugs (såsom enalapril og ramipril) og aktiveres i leveren; lisinopril udskilles uændret og er ikke en prodrug.

Bivirkninger og sikkerhed: Almindelige bivirkninger er tør hoste (forårsaget af bradykinin), hyperkalæmi og i sjældne tilfælde angioødem. Risiko for angioødem er større hos visse befolkningsgrupper. ACE-hæmmere kan påvirke nyrefunktionen og bør bruges med forsigtighed ved nedsat nyrefunktion eller bilateral renalarterierstenose. De er ikke egnet i graviditet.

Interaktioner og kontraindikationer: NSAID’er kan reducere antihypertensiv effekt og forværre nyrefunktionen, kaliumsparende diuretika og kosttilskud med højt kalium øger risikoen for hyperkalæmi, og lithium kan øge toksiciteten. Hæmmereffekt og sikkerhed bør vurderes individuelt, især ved polyfarmaci. ACE-hæmmere anbefales ikke i graviditet og ved bilateral renalarterie-stenose.