Havforurening

Havforurening, eller marine forurening, betegner udledning eller tilførsel af stoffer, materialer eller energi til havet, som har skadelige virkninger for økosystemer, menneskers sundhed eller økonomiske aktiviteter langs kysterne. Kilder inkluderer landbaserede udledninger som spildevand, næringsstoffer fra landbrug, industriudslip og plastikaffald; maritime kilder som oliespild, ballastvand, spild af farlige kemikalier og affald fra skibe; og atmosfæriske depositioner af forurenende stoffer, der ender i havet. Typiske problemstillinger er eutrofiering, hypoksi og plast- samt mikroplastforurening, som påvirker vandlevende organismer og fødevarekæderne.

Virkningerne af havforurening spænder fra skader på marint liv og tab af biodiversitet til nedsat fiskeri, forringet turistværdi og potentielle helbredsrisici gennem forurenet fødevarer og vandkvalitet. Skadelige stoffer kan akkumulere i organismer og bevæges gennem fødekæderne, hvilket gør overvågning og reduktion af kilder vigtigt.

Regulering og overvågning sker gennem internationale aftaler som MARPOL, UNCLOS og regionale fora som OSPAR og Helsinki-komitéen, samt nationale regler om spildevandsrensning, affaldshåndtering, ballastvand og kemikalieudledning. Beredskabsplaner og oprydningsteknikker til olieudslip er centrale elementer i havmiljøbeskyttelsen, ligesom overvågning af vandkvalitet og kilder til forurening.

Nutidige udfordringer omfatter mikroplast, kemikalier fra husholdninger og landbrug samt behovet for langsigtet forebyggelse og genopretning af påvirkede økosystemer.