Glødepæren

Glødepæren er en elektrisk lampe, der producerer lys ved at opvarme en tungstenfilament til incandescence, når strøm passerer gennem filamentet. Filamentet er omgivet af en glasbulge og indeholdt i en vakuum eller inert gas for at forhindre oxidationen og forlænge levetiden. Nogle varianter anvender halogengas i en halogencyklus, hvilket giver bedre holdbarhed og lidt højere effektivitet.

Opbygningen består af filamentet, glasbulge, base og fatning. De mest udbredte fatninger i hjemmet er E27/E26 (screw-base) og mindre størrelser som E14 eller B22. Glødepærer producerer lys ved termisk stråling og har en lavere lysudbytte pr. watt end moderne lyskilder. Luminans ligger typisk omkring 10–18 lumen per watt, afhængig af pærens design og alder. Levetiden spænder normalt mellem omkring 750 og 2.000 timer. Farvetemperaturen er normalt varm hvid, omkring 2700–3000 kelvin, og pæren er fuldt dæmpbar.

Historisk var glødepæren den dominerende lyskilde siden slutningen af 1800-tallet, med bidrag fra Thomas Edison og andre opfindere. I mange lande er brugen af almindelige glødepærer siden da blevet begrænset eller udfaset til fordel for mere energibesparende teknologier som kompaktlysstof og LED-lamper, der giver højere lysudbytte og længere levetid. Fordelene ved glødepæren inkluderer lav pris, enkel konstruktion og øjeblikkelig fuldt lys ved tænding samt fuld dæmpbarhed; ulemperne er lav energieffektivitet og betydelig varmegeneration.

Anvendelser omfatter husholdningsbelysning, dekorative lamper og specifikke applikationer, hvor lav pris og dæmpbarhed er ønsket.