Gangmiljøer

Gangmiljøer er organiserede netværk, hvor kriminalitet udgør en central del af gruppens socialitet. Sådanne miljøer findes ofte i byområder præget af social og økonomisk marginalisering og kan indeholde både unge og voksne. Medlemmerne kan have faste roller i gruppen og følger ofte en intern loyalitet og kodeks. Initiationsritualer og hierarkiske strukturer kan være en del af tilslutningen, og grænsen mellem venskabeligt fællesskab og en kriminel gruppe kan være flydende.

Kendetegn ved gangmiljøer inkluderer medlemskab, loyalitet og gruppeidentitet samt konflikter og rivalisering mellem grupper. Kriminaliteten spænder fra narkotikahandel, tyveri, ran, våbenhandel og vold til socialt pres og trussel om vold. Miljøet påvirkes af den sociale kontekst: udsathed, manglende uddannelse og begrænsede beskæftigelsesmuligheder kan øge risikoen for rekruttering. For nogle personer giver gruppen en følelse af tilhørsforhold og status, selvom konsekvenserne ofte er alvorlige.

Indsatser tilgodeses ofte i to spor: forebyggelse og kriminalitetsbekæmpelse. Forebyggende tiltag fokuserer på unge gennem fritidsaktiviteter, uddannelse, jobsøgning og familie- eller mentorstøtte, samtidig med at der bygges tillid i lokalsamfundet. Kriminalitetsbekæmpelse kombinerer målrettet politiindsats med samarbejde mellem sociale myndigheder, skoler og sundhedstilbud for at reducere skadelig adfærd og tilbyde alternativer. Forskning understreger behovet for helhedsorienterede tilgange, der adresserer grundlæggende årsager og styrker social integration.