Forfallsprofiler

Forfallsprofiler er et begreb inden for materialelære, kemisk og biologisk nedbrydning samt produktkvalitetsstyring, der beskriver hvordan et materiale, stof eller system fordærves eller nedbrydes over tid under givne betingelser. Profilen samler ændringer i relevante egenskaber – for eksempel masse, molekylvægt, styrke, farve, funktionel ydeevne eller signalniveau – og knytter dem til tid og miljøparametre som temperatur, fugtighed eller belastning. Formålet er at give et fornuftigt grundlag for at forudsige holdbarhed, sikkerhed og ydeevne samt at fastlægge udløbsdatoer eller vedligeholdelsesintervaller.

Forfallsprofiler bygger typisk på data indsamlet gennem laboratorieeksperimenter som accelereret ældning, isotherme tester eller feltdata. Data modelleres derefter med kinetiske eller statistiske modeller, f.eks. førsteordens- eller Weibull-modeller, samt Arrhenius-relaterede tilnærmelser, for at beskrive hvordan egenskaber ændrer sig over tid. De giver nøgletal som halveringstid, tid til første betydelig forringelse og degraderingsraten.

Anvendelsesområder spænder bredt: polymerer og plast, lægemidler og fødevarer, emballage, elektroniske komponenter og byggematerialer. Forfallsprofilen kan bruges til risikovurdering, levetidsforudsigelse og kvalitetskontrol samt til design af mere holdbare produkter og optimeret vedligeholdelsesprogram.

Begrænsninger omfatter usikkerhed ved extrapolation uden for testbetingelser, afhængighed af målemetoder og kompleks samspil mellem forskellige degraderingstyper. Når det bruges korrekt, giver forfallsprofiler vigtig indsigt i langsigtet induktion og planlægning.