vedligeholdelsesintervaller

Vedligeholdelsesintervaller refererer til planlagte tidsrum eller antal enheder mellem vedligeholdelses- eller udskiftninger af udstyr og systemer. Hensigten er at opretholde funktion, sikkerhed og tilgængelighed samt at reducere risiko for uplanlagt nedetid og uforudsete omkostninger.

Intervaller kan fastsættes på forskellige måder: tidsbaserede intervaller (for eksempel service hver 6. måned eller hver 2000 driftstimer), brugsbaserede intervaller (antal producerede enheder eller kørselsdistance) eller betingelsesbaserede intervaller (baseret på tilstandsovervågning og sensordata). Mange praksisser kombinerer disse for at optimere vedligeholdelsen.

Proces til fastlæggelse af intervaller omfatter normalt at oprette et asset register, indsamle pålidelighedsdata og producentanvisninger, vurdere kritikalitet og konsekvenser ved fejl, definere konkrete vedligeholdelsesopgaver og intervaller, implementere planen i et vedligeholdelsessystem (CMMS) og løbende overvåge ydeevne med mulighed for justering.

Faktorer, der påvirker intervallerne, inkluderer driftsmiljø og belastning, adgang til service og reservedele, konsekvensen af et fejltilfælde, udstyrets kritikalitet, omkostninger ved nedetid og reparation, samt kvaliteten af vedligeholdelsesressourcer. Teknologi og sensorteknik kan forbedre præcisionen i intervallerne gennem betingelsesbaseret overvågning.

Fordelene ved velafstemt vedligeholdelsesplan omfatter afbalancering af omkostninger og nedetidsrisici, mens for korte intervaller øger omkostninger og arbejdsbyrde, og for lange intervaller øger risikoen for uplanlagte fejl og sikkerhedsrisici. Intervallerne bør revideres løbende ud fra driftserfaring og data.

Eksempelvis kan et køretøj have olieskift hver 10.000 km, en industrirobot kræve smøring og inspektion hver 6. måned, og et ventilationsanlæg skifte filtre og udføre check hver tredje måned.