Fjerninfrarødt

Fjerninfrarødt, kendt som far infrared radiation (FIR), betegner den del af det elektromagnetiske spektrum med bølgelængder længere end det synlige lys. Mange definitioner placerer FIR i området cirka 15 til 1.000 mikrometer (0,015–1 millimeter). Ifølge Plancks lov udsendes FIR af alle varme objekter, og fordelingen af strålingen afhænger af temperaturen. Ved menneskelig hudtemperatur (omkring 37°C) ligger det meste af den relative emission omkring 9–10 mikrometer.

Fjerninfrarødt er ikke-ioniserende og overfører energi primært som varme. Det passerer gennem luft og væv i varierende grad og bliver i højere grad absorberet af vanddamp og andre molekyler i atmosfæren og i materialer. Dette giver tydelige atmosfæriske vinduer, som bruges i måleudstyr og kommunikation.

Anvendelser omfatter termografi og termisk billeddannelse, hvor IR-kameraer registrerer temperaturforskelle. FIR bruges også til opvarmning og i industrielle processer, eksempelvis varmebehandling og tørreoperationer. I astronomien giver FIR-observationer indblik i støv og kold gas i galakser og stjernehobe. Helseeffekter ved brug af FIR-produkter, såsom sauna eller terapi, er omdiskuterede i forskningen; der mangler entydige beviser for vedvarende sundhedsmæssige fordele. Forbrugets sikkerhed afhænger af intensitet og anvendelseskontekst; langvarig eller intens eksponering kan forårsage varmeømhed i hud og øjne, så instruktioner fra producenter bør følges.