Fastgørelser

Fastgørelser er metoder og anordninger, der bruges til at holde dele sammen eller sikre dem i en bestemt position. De dækker mekaniske forbindelser, limning og andre fastgørelsesformer og bruges i bygge-, møbel-, transport- og fabrikationsbranchen.

Mekaniske fastgørelser omfatter skruer, bolte og møtrikker, søm og rivetter samt beslag og klemmer. Disse giver klampende kraft og kræver ofte forboring. Ankre og tilslutninger som vægankre, ekspansionsankre og kemiske ankre bruges til fastgørelse i murværk eller beton. Løsninger som brackets, beslag og remme bruges til at sikre komponenter i rammer, møbler og maskiner.

Limning og klæbning udgør ikke-mekaniske fastgørelsesmetoder. Vigtige typer er strukturelle limtyper som epoxy, polyurethan og akryl, der giver stærke forbindelser uden gennemgående huller og anvendes i træ-, metal- og plastapplikationer. Svejsning og lodning er permanente forbindelser for metal eller termoplastiske materialer og er udbredte i konstruktion og bilindustrien.

Valg af fastgørelse afhænger af belastningstype (træk, skær, kombinerede kræfter), materiale, miljø, temperatur og vibration. Installation kræver korrekt forboring, overfladeforberedelse, tilstrækkelig indbyrdes spænding og eventuel tætning eller korrosionsbeskyttelse. Kvalitetsstandarder og specifikationer, herunder torque- og momentkrav, gælder i industriel praksis og dækkes af internationale og nationale standarder som ISO, EN og DIN.

Vedligeholdelse omfatter inspektion for løse dele, korrosion og slid samt udskiftning efter behov. Fastgørelser er grundlæggende i konstruktion, møbelproduktion og maskinbygning, og korrekt valg påvirker sikkerhed og levetid.