klæbning

Klæbning er processen hvor to materialer bindes sammen ved hjælp af et klæbemiddel. Hovedmekanismerne er adhæsion, vedhæftning mellem klæbemidlet og underlaget, og kohæsion, klæbemidlets egen indre sammenhæng. Effektiv klæbning kræver egnede materialer, rene og forberedte overflader samt passende hærdningstid.

Klæbemidler kan være en-komponent eller to-komponent og virke ved kemisk binding, fysisk hærdning eller en kombination. Eksempler omfatter epoxy og polyurethan til strukturelle samlinger, cyanoakrylat (hurtiglim), akryl og silikone til fleksible eller tætte samlinger. Der findes også naturlige eller biologiske limtyper og speciallim til træ, papir og elektronik.

Forberedelse af overflader er ofte afgørende: rensning for støv og olie, ubehandlet ru overflade (slibning) for at forbedre adhæsion, og brug af primer eller forbehandling, hvis det kræves. Applicering af klæbemidlet skal ske ensartet, efterfulgt af korrekt pres, spænding eller klæbningstid og ofte kontrolleret hærdning ved moderat varme eller fugt.

Klæbning anvendes bredt i træ- og møbelproduktion, bygge- og konstruktionsprojekter, bil- og elektronikindustrien, emballage og produkter af kompositter. Valget af klæbemiddel afhænger af underlaget, forventet belastning, temperatur og krav til tæthed og fleksibilitet.

Kvalitetsvurdering af klæbninger omfatter tests af trækstyrke, skæremodstand og peelstyrke samt inspektion for revner og utilstrækkelig hærdning. Arbejdsmiljø og miljøhensyn kræver korrekt håndtering af kemikalier, begrænsning af VOC-udslip og sikre genbrug eller affaldshåndtering.