Farvefordeling

Farvefordeling beskriver, hvordan farverne i et billede, en video eller et design fordeler sig over farverummet og intensiteterne. Den angiver antallet eller andelen af pixler, der tilhører bestemte farver eller farvenuancer og kan analyseres for et enkelt billede eller en hel serie.

Den mest udbredte metode til at måle farvefordeling er farvehistogrammer, som viser fordelingen af værdier i en eller flere farvekanaler (for eksempel R, G og B) eller i et perceptuelt farverum som Lab eller HSV. Histogrammer anvendes til vurdering af kontrast, lysstyrke og farvemætning samt som input til justering, kvantisering og segmentering.

Farvekvantisering reducerer antallet af farver ved at gruppere farver i et lille antal repræsentantfarver. Teknikker som k-means eller median-cut bruges til dette og er nyttige i billedkompression, i grafiske brugerflader og i trykproduktion, hvor et begrænset palet er ønsket.

Anvendelser af farvefordeling omfatter farvejustering og farvestyling (color grading) i fotografi og film, farvedokumentation i trykkerier og sikring af ensartethed på tværs af skærme og printprocesser. I computer vision kan farvefordeling være et vigtigt kendetegn til objektdetektion eller sceneklassificering, især i applikationer hvor farvevariationer er signifikante.

Udfordringer ved at måle og anvende farvefordeling inkluderer variation i belysning, kameraindstillinger og farveprofiler, samt forskelle mellem farverum og enheder. Derfor arbejdes der ofte i et perceptuelt ensartet farverum og med kalibrerede farvestandarder. Værktøjer som OpenCV, scikit-image og farverum-konverteringer understøtter beregning af farvefordeling og relaterede analyser.