Eutrofisering

Eutrofisering er en proces, hvor vandmiljøer tilføres store mængder næringsstoffer, især fosfor og nitrogen. Det øger væksten af alger og vandplanter og kan ændre det økologiske balance i søer, fjorde og kystnære områder. Naturlig eutrofisering sker langsomt, men menneskelig aktivitet har i mange tilfælde forstærket processen betydeligt.

Hovedkilderne er landbrugets udvaskning af kvælstof og fosfor, spildevand og byafstrømning samt industri. Brugen af fosforbaserede vaske- og rengøringsmidler samt spildevandsudledning bidrager også.

Den øgede næringsstofkoncentration fører til højere primærproduktion og algemængder. Dette kan give algblomstringer og overgroet bundvegetation, som gør vandet mere grumset og skygger for bundvegetationen. Når algerne dør, kræver nedbrydningen ilt og kan forårsage iltsvind og døde zoner, hvilket truer fisk og andre akvatiske organismer. Nogle blomstringer kan også danne giftige stoffer.

Konsekvenserne omfatter dårligere vandkvalitet til drikkevandsproduktion, nedsat rekreation og tab af biodiversitet samt økonomiske tab for fiskeri og turisme.

Forebyggelse og afhjælpning fokuserer på at reducere tilførslerne af næringsstoffer gennem forbedret spildevandsrensning, fosforfjernelse, fosforfrie vaske- og rengøringsmidler, mere præcis gødskning i landbruget og genopretning af vådområder. I vandløb og søer anvendes også iltningsteknikker og andre restaureringsprojekter for at genoprette økosystemet.

Globalt er eutrofisering udbredt i mange regioner, særligt ved intensivt landbrug og stor befolkningstæthed. Klimaændringer kan forværre tilstanden ved at øge vandtemperatur og ændre nedbørsmønstre, hvilket gør forebyggelse og genopretning endnu mere udfordrende.