Dyreforsøgsreguleringer

Dyreforsøgsreguleringer er sæt af love, bekendtgørelser og retningslinjer, der styrer anvendelsen af dyr i forsknings- og testaktiviteter. Formålet er at sikre etisk korrekt behandling af dyr, at fremme videnskabelige fremskridt og samtidig minimere lidelse. I Danmark er reglerne primært fastlagt i Dyrevelfærdsoven, som gælder indtil 31 december 2039, og den senere Lov om dyrevelfærd, som trådte i kraft i 2020. Disse love fastsætter krav til, at dyreforsøg kun må foretages, hvis der ikke findes andre metoder, og at forsøgsdesignet skal være så udtaktet som muligt for at reducere antal dyr. Derudover er det påkrævet at have en dyreforsøgsgodkendelse fra en lovpålagt Dyreforsøgsgodkendelsesudvalg, som vurderer etiske hensyn, metodisk kvalitet og behov for alternativer.

EU-retten om dyreforsøg, der trådte i kraft i 2010, kræver, at medlemsstaterne implementerer de internationale standarder og begrænser brugen af dyr til dokumentation, udbud af viden og videnstakst. Et vigtigt redskab er 3R-princippet: erstatning af dyr med alternative metoder, reduktion af antal dyr samt refinement af metoder for at minimere lidelse.

Dyreforsøgsreguleringer har både nationale og internationale dimensioner; de påvirker forskning, farmaceutiske test, kosmetik og fødevareindustrien. Videnskabelige forskningsinstitutioner og virksomheder er forpligtet til løbende at dokumentere overholdelsen af reglerne for at sikre både etisk ansvarlighed og compliance med gældende lovgivning.