Domænelogik

Domænelogik er den del af softwarearkitekturen, der beskriver og håndhæver regler, tilstande og relationer i et specifikt forretningsdomæne. Den fanger, hvordan forretningen fungerer i praksis, og adskiller sig fra brugergrænseflade eller infrastrukturel teknologi ved at fokusere på domænebegreber og processer.

En typisk domænelogik består af entiteter (objekter med identitet), værdiobjekter, aggregater, domænetjenester, fabrikker og repositories. Sammen implementerer de forretningsregler og invariants, der beskytter konsistens inden for et domæne. Vigtige mønstre inkluderer at holde forretningslogik i aggregater for at bevare konsistens, bruge værdibaserede objekter til immutable data, og anvende domænetjenester til logik, der ikke naturligt tilhører en bestemt entitet.

Domænelogik er et centralt element i Domain-Driven Design (DDD). Den kommunikeres via et fælles sprog (ubiquitous language) mellem udviklere og domæneeksperter og afspejler sig i den domænemodel, der bruges i hele systemet. Adskillelsen af domænelogik fra applikationslogik og infrastruktur letter vedligeholdelse og testning og gør det muligt at ændre forretningsregler uden at ændre brugergrænsefladen.

Eksempel: i en webshop kan reglen være at en ordre kun kan placeres, hvis der er beholdning og kunden er verificeret. Andre regler kan være beregning af pris og skat, afgivelse af rabatter og håndtering af ordrestatus gennem events (OrderPlaced, PaymentReceived).

Udvikling og test af domænelogik fokuserer på enhedstest af domænemodeller, invariants og domænetjenester og støttes af TDD-tilgange for at sikre, at forretningsreglerne forbliver korrekte gennem ændringer.