Dobbelttrådet

Dobbelttrådet refererer i molekylær biologi til et nukleinsyremolekyle bestående af to polynukleotidkæder, som ligger antiparallelt og bindes sammen af hydrogenbindinger mellem komplementære baser. I de fleste organismer er dette DNA, der danner en dobbelt helix. Hver kæde består af en sukker– fosfatryg, og baserne parrer efter reglerne A med T og C med G i DNA; i RNA erstattes T af U.

Strukturen sikrer stabilitet og informationês opbevaring gennem baseparenes hydrogenbindinger og base-stacking. Den højrehåndede B-form er den mest almindelige konfiguration i menneskelig og mange andre organismers DNA; kæderne er antiparallelle, hvilket betyder, at de løber i modsat retning.

Dobbelttrådet har afgørende biologisk funktion: det muliggør nøjagtig kopiering af genetisk information ved replikation, hvor hver streng fungerer som skabelon for en ny komplementær streng. Ved transkription fungerer den ene streng som skabelon for et mRNA-molekyle. Den semikonservative natur af replikationen bidrager til genomets stabilitet og til variation gennem mutationer eller recombination.

Forekomsten og variationer: DNA-dobbelttråde findes i de fleste organismer og i mange virus. Der findes også dobbeltstrengede RNA-molekyler i visse virus og i forbindelse med forskningsområder som RNA-interferens. Den grundlæggende dobbelthelix giver den genetiske kode og regulering af genekspression.

Historie: Ideen om dobbelthelixens struktur blev offentliggjort i 1953 af James Watson og Francis Crick, baseret på x-ray-diffraktionsdata fra Rosalind Franklin og Maurice Wilkins, og markerede et vendepunkt i moderne biologi.