Daglængde

Daglængde refererer til den tid på døgnet, hvor solen er synlig over horisonten. Den varierer afhængigt af årstid, geografisk breddegrad og tidspunktet på året. Daglængden påvirker naturlige processer som fotosyntese, dyreliv og menneskelig sundhed, da den bestemmer mængden af sollys, der når jorden.

På Jorden varierer daglængden mellem de to poler og ækvator. Ved ækvator er daglængden næsten konstant hele året, med omkring 12 timer dag og 12 timer nat. Mod polerne bliver forskellen mellem sommer og vinter mere udtalt. Ved polarcirklerne, omkring 66,5° nord og syd, forekommer der perioder med midnatssol om sommeren, hvor solen ikke går ned, og mørketid om vinteren, hvor solen ikke skinner over horisonten.

Daglængden er afhængig af jordens akse, der er hældet i et vinkel på ca. 23,5° i forhold til dens bane omkring solen. Denne hældning fører til, at forskellige dele af Jorden modtager varierende mængder sollys gennem året. På nordlig halvkugle er daglængden længst omkring sommersolhverv (ca. 21. juni), hvor nordpolen er hældt mod solen, og kortest omkring vintersolhverv (ca. 21. december), hvor sydpolen er hældt mod solen.

Daglængden har betydning for mange aspekter af livet, herunder landbrug, dyreliv og menneskers søvn- og vågenrytme. For eksempel bruger planter daglængde til at regulere blomstring og frugtning, mens dyr og mennesker kan opleve ændringer i adfærd og sundhed baseret på mængden af lys. Studiet af daglængde er også relevant inden for astronomi og meteorologi.