Cisnormativitet

Cisnormativitet er et begreb inden for kønsstudier, der beskriver den sociale og kulturelle antagelse om, at alle mennesker er cisgender, og at cisbaseret kønsidentitet er normen eller standarden. Begrebet bruges til at analysere, hvordan køn organiseres i institutioner, sprog og hverdagspraksisser, og hvordan sådanne strukturer kan marginalisere eller gøre cis og trans-personer usynlige. Cisnormativitet forudsætter ofte, at kønsidentitet er foruddefineret ved fødslen og er synkroniseret med kønsudstyr og kønsudskrivning i samfundet.

Cisnormativitet viser sig i mange sammenhænge: administrative former, der kun tilbyder “mand” og “kvinde”; toiletfaciliteter og andre faciliteter delt efter køn; medicinske og psykiatriske praksisser, der antager tilknytning mellem krop, kønsorganer og kønsidentitet; identifikationsdokumenter og statistikker, der ikke giver plads til ikke-binære eller transidentiteter; og medie- og uddannelsespraksisser, der primært præsenterer cisgender erfaringer som normen.

Konsekvenserne inkluderer misgendering, diskrimination og barrierer for fuld deltagelse i samfundet samt potentielle negative virkninger for mental sundhed og adgang til helbredstjenester. For at modvirke cisnormativitet peges der på inkluderende sprog, kønsneutrale eller flerfoldige valgmuligheder i formularer, anerkendelse af ikke-binære og køns-diverse identiteter, valgfrihed i navne og pronomen, samt policies og rumdesign, der er tilgængelige for alle kønsidentiteter.

Cisnormativitet bliver ofte diskursivt diskutert sammen med andre former for normativitet, som heteronormalitet og kønsdiskrimination, og bruges som ramme til at undersøge magt og eksklusion i samfundet.