kønsdiskrimination

Kønsdiskrimination er når en person behandles ufordelagtig eller får mindre muligheder på grund af køn eller kønsidentitet. Det kan være direkte diskrimination, hvor en beslutning eksplicit nægter en person en rettighed eller mulighed på baggrund af køn, eller indirekte diskrimination, hvor en neutral regel eller praksis utilsigtet lægger en kønsgruppe dårligere til. Risiko for trakassering og seksuel chikane er også en del af feltet.

Formerne for kønsdiskrimination omfatter forskelsbehandling i beskæftigelse, uddannelse og adgang til tjenester. I arbejdslivet kan det dreje sig om lavere løn for samme arbejde, færre beskæftigelsesmuligheder, begrænsede karriereveje eller skævt tildelte opgaver. Uligheder i uddannelse og i adgang til sundhedspleje, boliger og finansielle ydelser er også almindelige områder. Kønsspecifikke stereotyper og stereotype forventninger bidrager til, at køn tilskrives bestemte roller, hvilket kan fastholde forskelle i indsatser og resultater.

Årsagerne til kønsdiskrimination inkluderer kulturelle normer, ubevidst bias, strukturelle barrierer og forskelsbehandling i politikker eller praksisser, der ikke tager højde for kønsligligheder. Bekæmpelse kræver bevidsthed, dataindsamling og målrettede tiltag som gennemsigtige løn- og forfremmelsesprocedurer, fælles forældredag og pasningsmuligheder, uddannelse om ligestilling samt håndhævelse af love og regler.

Lovgivning og internationale rammer spiller en central rolle. Mange lande forbyder kønsdiskrimination i arbejdslivet og i uddannelse og arbejder med ligelønspolitiske tiltag. Internationale conventions som CEDAW og arbejdsrettigheder følger op på ligestilling og bekæmper diskrimination globalt. Effekten måles ofte ved lønforskelle, kønsfordeling i ledende stillinger og repræsentation i forskellige sektorer.