antagelse

Antagelse er et begreb inden for logik, filosofi og videnskab, der betegner en påstand, som accepteres midlertidigt som grundlag for videre ræsonnement, modellering eller testning. En antagelse kan være nødvendig for at kunne udlede konsekvenser eller forklare fænomener, men den er ikke nødvendigvis sand. I praksis adskilles antagelser ofte som eksplicitte, når de er erklæret og kan kritisk vurderes, og implicitte, når de ligger under overfladen af argumentet eller modellen uden at være blevet udtrykkeligt erklæret.

Etymologisk kommer ordet fra det danske at antage, hvilket betyder at foretage en antagelse eller forudsætte noget. I dansk fagbrug bruges antagelse i bred forstand, i modsætning til hypotese, der normalt betegner en foreslået forklaring eller forklaring, der kræves bevis.

I logik og filosofi fungerer antagelser som begyndelsespunkter for ræsonnement eller argumentation. I videnskab og matematik udgør de ofte forudsætninger i modeller og teoremer; fejlagtige eller urealistiske antagelser kan føre til misvisende konklusioner. Det er almindeligt at angive antagelser eksplicit og derefter gennemgå deres konsekvenser eller foretage følsomhedsanalyser for at vurdere resultaternes robusthed.

Der er en løbende vurdering af antagelsers plausibilitet og nødvendighed i forskning. Når data og evidens ændrer sig, kan antagelser revideres eller afvises.

Se også: hypoteser, forudsætning, modellering, logik.