Børnekonvention

Børnekonventionen, formelt FN’s Konvention om barnets rettigheder, er en international menneskerettighedskonvention vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den 20. november 1989 og trådte i kraft den 2. september 1990. Den fastlægger en bred vifte af rettigheder for børn og unge under 18 år og er den mest udbredte menneske­rettighedskonvention i verden.

Formålet er at beskytte barnets bedste, sikre overlevelse, udvikling og deltagelse i samfundet. De grundlæggende principper omfatter ikke-diskrimination (artikel 2), barnets bedste som første hensyn (artikel 3), barnets ret til at blive hørt og have indflydelse (artikel 12), samt retten til liv, sundhed, uddannelse og et forsvarligt levestandard (artiklerne 6, 28, 29).

Når stater ratificerer konventionen, forpligter de sig til at indrette lovgivning og praksis, så børn sikres beskyttelse mod vold, udnyttelse og misbrug, får adgang til sundhed og uddannelse, og lever under forhold, der fremmer deres udvikling og deltagelse. Forpligtelsen omfatter også særlige beskyttelse af sårbare grupper og børn i udsatte situationer.

Status: Konventionen er ratificeret af de fleste FN-medlemslande. Den største undtagelse er USA, som ikke har ratificeret konventionen (selvom landet har været involveret i debatten omkring den). Mange lande har tillagte forbehold eller afklaringer til visse artikler.

Overvågning og håndhævelse: Implementeringen monitoreres af FN’s Komité for Rettighederne af Barnet, som behandler landenes periodiske rapporter og giver anbefalinger. Der findes også protokoller, der styrker beskyttelsen mod salg af børn, børneprostitution og børnepornografi samt andre mekanismer for indsigelser og klager.