Avgiftslovgivningen

Avgiftslovgivningen er den del af den offentlige ret, der regulerer fastsættelse, opkrævning og administration af offentlige afgifter og gebyrer. Den danske avgiftslovgivning omfatter både love og regler, der fastlægger grundlaget for bidrag til staten, regionerne og kommunerne samt offentlige myndigheders betalinger for leverede ydelser. Den består af primær lovgivning vedtaget af Folketinget samt sekundære regler udstedt af regeringen og myndighederne, og den er underlagt dansk forfatningsret og, i visse områder, EU-ret.

Området dækker nationale skatter som indkomst- og selskabsskat, moms og forskellige afgifter (for eksempel energiafgifter og told) samt lokale afgifter og brugerbetalinger. Loven fastlægger beregningsgrundlag, satser, undtagelser og administrative procedurer, herunder frister, dokumentationskrav og klageadgange. Hvor muligt følger avgiftslovgivningen EU-regler og internationale aftaler.

Den politiske proces bag lovgivningen indebærer forslag fra regeringen, debatter i Folketinget og vedtagelse af lovteksten. Efter vedtagelsen implementeres reglerne gennem bekendtgørelser og administrative retningsliner, der konkretiserer hvordan lovene skal følges. Myndighederne har ansvar for administration, kontrol og opkrævning, og der findes klage- og ankesystemer ved organer og domstole.

Avgiftslovgivningen spiller en central rolle i offentlig finansiering og i økonomiske incitamenter og lighed. Den vurderes og revideres løbende gennem budgetforhandlinger og reformprojekter for at tilpasse sig ændrede samfundsøkonomiske forhold, teknologiske udviklinger og politiske mål, eksempelvis miljøpolitik eller digitalisering.