Arbejdsmarkedspensioner

Arbejdsmarkedspensioner er pensionsordninger, der er indgået og administreret inden for det danske arbejdsmarked gennem kollektive overenskomster mellem fagforeninger og arbejdsgivere. De udgør en supplerende pension til den offentlige folkepension og ATP og har til formål at give lønmodtagere en højere pension ved pensionering, samt muligheder for tilpasning ved invaliditet eller dødsfald blandt familiemedlemmer.

Ordningerne håndteres typisk af pensionsselskaber eller specialiserede fonde og finansieres gennem bidrag fra både arbejdsgiver og arbejdstager, fastsat i de konkrete overenskomster. Dækningen og betingelserne kan derfor variere mellem brancher og virksomheder, men fælles kendetegn er, at ordningen er lønnet og målrettet lønmodtagere under arbejdsmarkedets regler.

Indkomstpension er den dominerende form for arbejdsmarkedspension og findes i hovedkategorien under betegnelsen indkomstpension. Indkomstpension omfatter typisk to hovedtyper: ratepension og livrente. Ratepension giver et fast månedligt beløb i en aftalt periode eller for livet, mens livrente fungerer som en løbende udbetaling, der normalt varer livet ud. Derudover kan ordninger indeholde invaliditets- og efterladtepension samt særlige ordninger i forbindelse med dødsfald.

Fleksibilitet og valg spiller en rolle: ud over fastsatte ordninger kan dele af pensionsindbetalingerne også være tilknyttet valg af investeringsprofil, forsikringsdækning og mulighed for senere at tilpasse udbetalingerne. Arbejdsmarkedspensioner udgør dermed en vigtig del af dansk pension for mange lønmodtagere og fungerer som et væsentligt supplement til folke- og ATP-systemet.