Antirheumatiske

Antirheumatiske lægemidler er en gruppe medikamenter, der anvendes til behandling af inflammatoriske og autoimmune sygdomme i bevægeapparatet, særligt reumatoid artrit og andre kroniske inflammatoriske ledtilstande. Formålet er at dæmpe immunresponsen, lindre symptomer og bremse sygdomsforløbet ved at reducere ledskade og nedsat funktion. Behandlingen tilpasses sygdomstype, aktivitet og patientfaktorer.

Den mest betydningsfulde gruppe er disease-modifying antirheumatic drugs (DMARDs), som kan ændre sygdomsforløbet. Konventionelle syntetiske DMARDs (csDMARDs) omfatter metotrexat, hydroxyklorokin, sulfasalazin og leflunomid. Biologiske DMARDs (bDMARDs) målrettet immunforsvaret og inkluderer TNF-hæmmere som etanercept, infliximab og adalimumab samt andre biologics som tocilizumab, abatacept og rituximab. Nyere småmolekyle-DMARDs (jDMARDs) omfatter JAK-hæmmere som tofacitinib, baricitinib og upadacitinib.

Ud over DMARDs anvendes ikke-DMARDs til symptomlindring og som brobehandling. Ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAIDs) og kortikosteroider kan give hurtig lindring eller midlertidig dæmpning af inflammation, især ved begyndende behandling eller ved behandlingsskift.

Sikkerhed og overvågning er vigtig: baseline og regelmæssig kontrol af blodtal, lever- og nyrefunktion, screeningsfor tuberkulose samt vaccinationsstatus. Behandlingsvalg afspejler diagnose, sygdomsaktivitet og patientens risikoprofil, og målet er at opnå behandling til fastsatte ønskede resultater med mindst muligt bivirkningspotentiale.