Åndingshastigheden

Åndingshastigheden, også kendt som respirationsfrekvens, refererer til antallet af indåndinger og udåndinger, en person foretager per minut. Det er en fundamental livsfunktion, der måler effektiviteten af kroppens gasudveksling, primært optagelsen af ilt og udskillelsen af kuldioxid.

Den normale åndingshastighed varierer betydeligt med alder og aktivitetsniveau. For voksne i hvile ligger den typisk mellem 12 og 20 åndedrag per minut. Spædbørn og små børn har generelt en hurtigere åndingshastighed, som gradvist aftager med alderen. Under fysisk anstrengelse øges åndingshastigheden naturligt for at imødekomme kroppens øgede iltbehov.

Ændringer i åndingshastigheden kan indikere forskellige fysiologiske tilstande. En forhøjet åndingshastighed, kendt som tachypnø, kan observeres ved tilstande som feber, angst, smerte eller respiratoriske problemer som astma eller lungebetændelse. Omvendt kan en nedsat åndingshastighed, kaldet bradypnø, forekomme ved visse medicinske tilstande, medicin eller ved alvorlig nedkøling.

Måling af åndingshastigheden er en simpel, men vigtig del af en fysisk undersøgelse. Den kan foretages ved at tælle antallet af brystkassebevægelser (løft og sænkning) over en bestemt tidsperiode, typisk et minut, mens personen er i hvile.