vævsteknik

Vævsteknik, eller histoteknik, er en fagdisiplin inden for patologi og biomedicinsk forskning, der beskæftiger sig med forberedelsen af biologiske væv til mikroskopisk analyse. Formålet er at bevare vævets morfologiske detaljer og struktur og at gøre dem tilgængelige for diagnostiske og forskningsmæssige vurderinger.

Prøver og materialer kan være kirurgiske vævsprøver, biopsier eller postmortale væv. Den praktiske proces omfatter typisk flere trin, der hver især bidrager til at bevare og fremstille vævet egnet til undersøgelse: fixation for stabilisering, dehydrering og clearing, infiltration og embedding i paraffin, sektionering med en mikrotom og montering af tynde snit på glasglas. Efterfølgende farvning anvendes for at fremhæve vævets strukturer, ofte med hematoxylin og eosin som standardfarvning, men også med specialfarvninger og immunhistokemi.

Specialteknikker i vævsteknikken omfatter kryosektionering til hurtig udredning, immunhistokemi (IHC) til påvisning af specifikke proteiner, og in situ-hybridisering til detektion af nukleinsyrer. Avancerede metoder kan inkludere specialfarvninger og molekylære teknikker, der støtter diagnostik og forskning.

Feltet fokuserer også på kvalitetssikring og standardisering, herunder håndtering af preanalytiske faktorer og biosikkerhed. Vævsteknikere arbejder ofte i laboratorier under bedømmelse af patologer og forskere og bidrager centralt til billeddiagnostik, forskning og uddannelse.