væskengassen

Væskengassen, eller væskegas (flydende gas), er en betegnelse for enhver gas, der er blevet nedkølet eller presset til en væske ved cryogene betingelser. I praksis refererer udtrykket ofte til flydende nitrogen, flydende oxygen, flydende argon og flydende naturgas (LNG), som anvendes i industri, medicin og energi. Væskegasser giver høj energitæthed pr. volumen og muliggør transport og opbevaring af store mængder gas i små mængder væske.

Egenskaber: Væskegasser har meget lave kogepunkter og høj densitet i væskeform. De kræver specialbeskyttelse og isolerede beholdere (cryogene tanke) for at holde dem flydende og for at regulere fordampningen (boil-off). Hovedfarer er frostskader ved kontakt, iltfortrængning i lukkede rum (især ved LOX og LN2) og trykrelaterede risici ved beholdere og rør. Nogle væskegasser er også flammable eller medier, der kan ændre miljøet ved udslip, hvorfor sikkerhed og ventilation er vigtige.

Produktion og opbevaring: Væskegasser dannes ved kryogen nedkøling af gasser eller ved kompression og afkøling. De opbevares i vakuumisolerede beholdere eller tanke (dewars eller cryostater) og kræver sikkerhedsforanstaltninger som ventilerede rum og eksplosionssikre konstruktioner. Håndtering kræver personlige værnemidler og korrekt fastgørelse; det er væsentligt at undgå statisk elektricitet og kontakter med hud og øjne.

Anvendelser: LNG bruges som brændstof i skibe og køretøjer; LN2 anvendes til nedfrysning og cryopreservation af biologiske prøver; LOX og andre flydende gasser anvendes i medicin, i svejsning som beskyttelsesgas og i køleprocesser i industrien.

Sikkerhed og miljø: Udover frostskader og eksplosionsfald er der risiko for iltunderskud i lukkede rum ved iltfortrængning fra visse væskegasser. Transport og håndtering følger nationale og internationale standarder og regler for cryogene væsker.