virkningsmidlerne

Virkningsmidlerne er de aktive stoffer i et produkt, der giver den ønskede virkning. Begrebet bruges særligt om lægemidler og planteværnemidler, men også om andre produkter, hvor en eller flere ingredienser bestemmer effekten. De adskilles fra hjælpestoffer, som ikke selv har terapeutisk eller pesticid virkning, men støtter levering og stabilitet.

I lægemidler betegnes virkningsmidlet som det stof, der giver den terapeutiske virkning. Det er normalt angivet ved sit internationale nonproprietary name (INN) og mængden i en dosisform (for eksempel mg pr. tablet). Udvikling og godkendelse kræver viden om virkningsmekanisme, biotilgængelighed og sikkerhed gennem kliniske forsøg samt tydelige mærkninger og doseringsanvisninger.

For planteværnemidler og lignende produkter refererer virkningsmidlet til den aktive ingrediens, der bekæmper skadedyr eller sygdomme. Kravene til sikkerhed for mennesker og miljø reguleres, herunder grænser for restkoncentrationer i afgrøder (MRLs) og godkendelse af produkter. Mange produkter kombinerer flere virkningsmidler, og evaluering omfatter toksikologi, miljøpåvirkning og effektivitet.

Excipienter, farvestoffer og andre hjælpestoffer er ikke virkningsmidler, men understøtter udlevering og stabilitet. Genbrug af virkningsmidler i nye formuleringer eller som generiske produkter kræver dokumentation for tilsvarende virkning og sikkerhed.

Som begreb er virkningsmidlerne centrale for vurdering af effekt, sikkerhed og lovlighed af produkter inden for farmakologi og planteværn.