vandpermeabiliteten

Vandpermeabiliteten er et materiales eller væskebærers evne til at lade vand passere gennem en løsning eller en porøs struktur som jord, sten, cement eller membraner. Den beskrives ofte som hydraulisk ledningsevne eller permeabilitet og er central i geoteknik, hydrologi og materialeteknik. I praksis knyttes vandflow gennem et medium til trykgradienter og til mediumets porøse struktur. I mange teknikker anvendes Darcy’s lov, hvor fluxen er proportional med trykgradienten og materialets gennemtrængelighed; i praksis kan man skelne mellem hydraulisk ledningsevne (K) og intrinsic permeabilitet (k), målt i enheden meter per sekund eller i darcys.

Faktorer der påvirker vandpermeabiliteten omfatter porestrukturen i materialet: porøsitet, porestørrelsefordeling og -forbindelse, både i mættet og umættet tilstand. Andre påvirkere er temperatur, salinitet og vandets viskositet, samt materialets sammensætning og struktur, såsom jordtype, cementeret materiale eller membranernes kompakthed. Forskelle mellem materialer gør vandpermeabiliteten afhængig af om vand bevæger sig ved diffusion, konvektion eller en kombination af begge mekanismer.

Målemetoder omfatter permeameteranlæg i laboratoriet med konstant-hoved eller faldende-hoved principper, ofte under kontrollerede mættede forhold. Beregninger anvender Darcy’s lov eller relaterede relationer til at bestemme K eller k, afhængigt af om der måles i m/s eller i darcy-enheder. Anvendelserne spænder fra dræning og beskyttelse af grundvand til design af murværk, beton og membraner, hvor vandpermeabiliteten afgør tæthed, holdbarhed og miljømæssig påvirkning.