udviklingsforstyrrelse

Udviklingsforstyrrelse er et samlet begreb for en række neurodevelopmentale tilstande, som opstår i barndommen og påvirker funktion i flere hverdagsområder, såsom kognition, sprog, indlæring, motorik og socialt samspil. Tilstandene varierer i sværhedsgrad og kan forekomme enkeltvis eller i kombination.

Eksempel på tilstande omfatter intellektuel udviklingshæmning, autismespektrumforstyrrelse, kommunikationsforstyrrelser, specifikke indlæringsforstyrrelser samt ADHD. Der findes også motoriske udviklingsforstyrrelser som udviklingskoordinationsforstyrrelse.

Kausaliteten er typisk multifaktorial. Genetiske faktorer spiller ofte en rolle, ligesom prenatal og perinatal faktorer og miljøpåvirkninger. Nogle tilfælde har kendte årsager (f.eks. Downs syndrom eller Fragilt X-syndrom), mens mange er idiopatiske.

Diagnose kræver en tværfaglig vurdering baseret på udviklingshistorie, kliniske undersøgelser og standardiserede tests for at fastlægge funktion på forskellige områder og udelukke andre forhold. Behandling og støtte er individuelt tilrettelagt og kan omfatte tidlig intervention, specialundervisning, tale- og sprogterapi, ergoterapi og fysioterapi samt adfærdsmæssige interventioner. Medicin kan være relevant for enkelte symptomer, fx ADHD-symptomer eller særligt udfordrende adfærd, hvis ordineret af sundhedsfaglig medarbejder.

Prognosen varierer. Med tidlig indsats og vedvarende støtte kan mange børn opnå bedre funktion og livskvalitet, selv om behovet for støtte ofte er langvarigt og individuelt.