tredjepartsregimer

Tredjepartsregimer er governance- eller reguleringsrammer, hvor en overordnet myndighed deler beslutningskompetence eller overlader gennemførelsen af visse politikker til en tredjepart. Den tredje part kan være en privat virksomhed, en ikke-statslig organisation, en international organisation eller en underliggende offentlig myndighed. Under et sådant regime fastsættes regler, standarder og procedurer, som tredjeparten implementerer og håndhæver inden for aftalte rammer, mens den primære myndighed stadig bevarer formelt overordnet ansvar.

Nøglekarakteristika ved tredjepartsregimer inkluderer kontraktbaseret delegation, klare ansvarsdistributioner, mekanismer til overvågning og sanktioner, samt krav om gennemsigtighed og ansvarlighed. Regimet kan være designet til at øge effektivitet, faglig ekspertise og skalering af ressourcer, men indebærer også særlige risici såsomReduceret demokratisk tilsyn, incitamentsukurencer, potentielt misforhold mellem offentlige mål og tredjepartsprioriteter, samt risiko for reguleringscapture hvis tredjeparten får for stor indflydelse.

Typiske anvendelser omfatter outsourcing af offentlige ydelser til private leverandører under resultatbaserede kontrakter, brug af private eller internationale organer til at opstille og kontrollere standarder (for eksempel ISO-certificeringer), samt gennemførelse af udviklings- og bistandsprogrammer af NGO’er eller internationale aktører. Tredjepartsregimer spiller også en rolle i regulatoriske sammenhænge, hvor standardudstedere og akkrediteringsorganer fastsætter krav, som andre aktører skal overholde.

Se også: outsourcing, delegation, offentlig-privat partnerskab, regulering og standardisering.

---