tilbagebetalingsevne

Tilbagebetalingsevne refererer til en låntagers evne til at betale lånte midler tilbage, inklusive hovedstol og renter, over den aftalte periode. Det er en central faktor for långivere ved beslutninger om udlån, særligt ved forbrugslån og realkreditlån, og bruges som en del af ansvarlig udlåning.

Vurderingen af tilbagebetalingsevne omfatter analyse af nuværende indkomst, beskæftigelsesstabilitet, faste udgifter, øvrige gældsforpligtelser og forventede ændringer i indkomst. Den tager også højde for lånevilkår som lånebeløb, løbetid og renteniveau samt forventede fremtidige udgifter. I praksis anvendes ofte en betalings- eller gældsserviceforhold til at vurdere, om betalingerne vil være bæredygtige for långiver og lånets imod risiko.

Tilbagebetalingsevne adskiller sig fra generel solvens ved primært at fokusere på pengestrømmen til låneafdrag snarere end det samlede forhold mellem aktiver og passiver. Mange reguleringer kræver, at långivere vurderer denne evne for at fremme ansvarlig udlånning og beskytte forbrugerne mod overbelåning og betalingsbekymringer i fremtiden.

Begrænsninger og muligheder: Forudsigelser om fremtidig indkomst og udgifter kan være usikre, og långivere kan derfor kræve sikkerhed, medskyld eller højere renter for at afspejle risiko. Hvor tilbagebetalingsevnen anses for utilstrækkelig, kan lånet afvises, afdragsplan ændres, eller der kræves garantier for at gennemføre finansieringen.