temperaturstigningen

Temperaturstigningen refererer til den vedvarende stigning i gennemsnitstemperaturen i jordens atmosfære, på land og i havene over tid. Begrebet bruges både om regionale ændringer og om den globale opvarmning. Globalt er gennemsnitstemperaturen steget med omkring 1,0–1,2 °C siden 1850–1900, og stigningen er fortsat i løbet af de seneste årtier.

Årsagerne skyldes primært menneskeskabte udslip af drivhusgasser som kuldioxid, metan og lattergas, der forstærker drivhuseffekten. Ændret arealanvendelse og energiproduktion bidrager også. Naturlige faktorer som solvariation og vulkanudbrud spiller en rolle, men forklarer ikke hele den observerede opvarmning siden den industrielle æra.

Måling og data: Temperaturstigningen overvåges med instrumentelle registreringer af jord- og havoverfladetemperaturer og satellitter, samt ved proxy-data som iskerner og træårringe. IPCC-samlinger integrerer disse data for at vurdere ændringernes omfang og usikkerheder.

Effekter: Øgede temperaturer ændrer nedbør, øger risikoen for ekstreme vejrforhold og bidrager til smeltning af iskapper og havstigning. Klimaændringer påvirker økosystemer, landbrug og infrastruktur og giver behov for tilpasning, beredskab og internationalt samarbejde om emissioner.

Fremtid: Fremskrivninger afhænger af fremtidige drivhusgasudslip. Uden markante udslipsreduktioner forventes yderligere temperaturstigning; med klimapolitikker og teknologi kan væsentlige begrænsninger blive opnået gennem ambitiøse reduktioner og tilpasning.