succeskriterier

Succeskriterier er de foruddefinerede krav eller standarder, der bruges til at vurdere, om et projekt, program, leverance eller aktivitet har opnået sit tilsigtede resultat. Ordet bruges i flertal i dansk, men refererer til ét sæt kriterier. Succeskriterier adskiller sig fra milepæle og delmål ved at fokusere på værdien af det opnåede, ikke kun på timing eller forløb. De er centrale i styring, evaluering og kontraktstyring, hvor de fungerer som fundament for aftaler, kontrol og læring.

Kriterierne konstrueres ofte som SMART-krav: specifikke, målbare, opnåelige, relevante og tidsbundne. De kan være kvantitative (for eksempel fejlrate under 2 procent) eller kvalitative (for eksempel brugeroplevet tilfredshed), og de bør være tydeligt formuleret med en acceptabel tærskel og målemetode. Datakvalitet, baseline og bæredygtighed er vigtige overvejelser for troværdige målinger. Et godt sæt succeskriterier er tæt koblet til en resultatlogik, der forbinder aktiviteter med outputs, resultater og effekter.

Eksempel: Et digitalt transformeredesucceskriterier kan være "kundeomsætning stiger 15 procent inden 12 måneder", "gennemsnitlig responstid under 200 ms" og "intern brugertilfredshed over 4 ud af 5". De måles med løbende dashboards, periodiske evalueringer og tredjepartsvalidering.

Typiske faldgruber er for mange eller uklare kriterier, manglende ejerskab, bias i målinger og fokus på output frem for outcome. Succeskriterier anvendes på tværs af sektorer, fra software (accepteringskriterier) til politik og offentlig forvaltning (succesmål). De kan supplere resultatmål som KPI’er, OKR’er og evalueringsrammer, men de fungerer som bindende definition af succes i kontrakter og styring.