stemmehemmelighed

Stemmehemmelighed, eller hemmelige afstemninger, er et grundlæggende princip i moderne demokratiske valg. Det betyder, at hvordan en vælger stemmer, er privat og ikke må kunne knyttes til vedkommende. Formålet er at sikre frihed i afgivelsen af stemmerne og beskytte vælgeren mod tvang, misbrug eller socialt pres.

I praksis opnås stemmehemmeligheden gennem private stemmeafgivningsrum, stemmesedler der ikke bærer navn, og måder hvorpå stemmer tælles uden at afsløre hvilken vælger der har afgivet hvilken stemme. Afstemningssystemer kan variere, men målet er altid, at ingen kan identificere en enkelt stems vælger. I mange lande er hemmeligheden fastlagt i valglovgivning og dømmes som en rettighed for den enkelte vælger.

Stemmehemmeligheden hører sammen med andre principper som universelt valgret, lighed og frihedsbestræbelser i demokratiske samfund. Overtrædelser af hemmeligheden kan true vælgerens sikkerhed og valgets legitimitet, og der er ofte særlige regler og sanktioner for forsøg på at bryde den. Samtidig står afstemninger og valgorganisationer over for udfordringer i en digital tidsalder, hvor elektroniske eller postale stemmer giver nye muligheder og risici for at beskytte identitet og fortrolighed.

Historisk set er hemmelig afstemning blevet betragtet som afgørende for retfærdighed og uafhængighed i valgprocesser. Mange lande har derfor indbygget hemmelighed i deres grundlove eller valgregler, og den forbliver en central del af tilliden til demokratiske institutioner.