spændingstransformator

Spændingstransformatorer er elektromagnetiske enheder, der bruges til at nedsætte høje spændinger i et vekselstrømsnet til et lavere niveau, som kan bruges af måleudstyr eller beskyttelsesrelæer, uden at udstyret bliver påvirket af den høje spænding. De giver også galvanisk isolation mellem målesiden og kraftsiden, hvilket øger sikkerheden og beskyttelsen af måleudstyr og operatører.

Princip og opbygning

Et spændingstransformator består af to vindingssæt—primær og sekundær—runt om en jernkerne. Når primæren udsættes for AC-spænding, induceres der en tilsvarende spænding i sekundæren i forhold til vindingstællene (turns ratio). Resultatet er en transformeret, lavere spænding, som passer til det tilsluttede måleudstyr eller relæer. Vindingerne og hele enheden er isoleret fra hinanden og mellem høj- og lavspændingssiden for at sikre sikker drift.

Typer og anvendelser

Spændingstransformatorer findes i forskellige konstruktioner, herunder oliefyldte og tørre typer, samt i måle- og beskyttelseskonfigurationer. De bruges primært til måling af netspænding i elnet og til beskyttelsesrelæer i kraftværker, substationsudstyr og distributionsnet. I praksis bestemmes sekundærens udgangsramme (f.eks. 100 V eller specificeret spænding) af systemets behov og af de tilsluttede måleenheder. For præcis måling kræves en korrekt belastning (burden) og kalibrering, da fejl og faseforskydning stiger udenfor specificerede forhold.

Ydeevne og vedligeholdelse

Spændingstransformatorer har angivne nominelle spændinger, frekvenser og nøjagtighedsklasser. De har også tab (kobber- og kerne-tab) og kølekrav. Regelmæssig kontrol omfatter ratio- og fasefejl, isolations- og temperaturovervågning samt passende vedligeholdelse i henhold til producentens anbefalinger og standarder.

Se også: Instrumenttransformator, Potentialtransformator, Strømtangent.